|
Ved du, at det er muligt at modtage alternativ behandling mens du opholder dig på hospitalet? Sundhedsstyrelsen har skrevet til landets sygehuse med opfordring til så vidt muligt at acceptere patienternes ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelsen på sygehus.
Det er en fordel at modtage Reiki energien både før, under og efter et hospitalsophold.
Før indlæggelsen
Reiki vil dæmpe, den nervøsitet, der naturligt er forbundet med et hospitalsophold, og vil give den indre ro, som også er fremmende for, at man kommer sig hurtigere. Den vil endvidere vitalisere kroppen, således at den bliver mere modstandsdygtig i forbindelse med et evt. indgreb. Se om Reikibehandlinger her.
Under indlæggelsen
Reiki gives ikke til en person under narkose, men der kan sendes en fjernhealing til, at operationen forløber på den bedst mulige måde.
Derimod kan der gives Reiki lige så snart personen har forladt operationsbordet, og i tiden derefter.
Reiki under et hospitalsophold vil medvirke til, at sår heles hurtigere, at kroppen bliver i stand til at komme sig, og den psykiske tilstand bliver mere positiv.
Efter indlæggelsen
Når patienten er blevet hjemsendt, er det en god ide at fortsætte med behandlingerne, således at patienten kommer hurtigere til kræfter, og en genoptræning kommer til at foregå lettere.
Pårørende
Nogle gange kan det være meget belastende både fysisk og psykisk at være pårørende til en syg person, afhængig af sygdommens karakter, og hvor længe det har stået på.
I svære tilfælde, kan det derfor også være en god ide, at de pårørende modtager Reiki behandlinger, for at øge både det psykiske og fysiske overskud, og samtidig vil det give en større forståelse og klarhed, hvorved det bliver lettere at takle situationen.
Lær selv Reiki
Både som patient og som pårørende, vil det være en god ide, at lære Reiki, fordi man så har energien ved hånden hele tiden. Er patienten meget syg, vil det gavne denne, at der er nogle i omgangskredsen, der kan give Reiki behandlinger, da nogle patienter ville have godt af flere behandlinger dagligt. Desuden kan man som pårørende nyde godt af energien til at vitalisere sig selv. Som patient er det bare at lægge hænderne på kroppen, og lade energien gøre arbejdet. Jo mere Reiki jo hurtigere vil patienten komme sig, og jo lettere vil byrden være at bære for både patienten og de pårørende.
Hvor lang tid skal der behandles?
Kroniske sygdomme er ikke kommet fra den ene dag til den anden, og kræver derfor daglige behandlinger over en længere periode. Og netop derfor er det en god ide, at man lærer Reiki, da det ellers kan blive ret bekosteligt.
Ulykker og ikke kroniske sygdomme kan bedres med nogle få behandlinger, da skaden ikke er gammel. Jo tidligere man får behandlinger efter, at skaden er sket, jo hurtigere vil man komme igennem det.
Kan det nytte?
Selv en lille flamme kan komme til at blusse op igen.
Når man puster forsigtigt til den, og giver den det brændstof, som kan få den til at blusse op, vil den lidt efter lidt blive kraftigere og stærkere.
På samme måde vil et menneske, langsomt blive stærkere, når der tilføres Reiki energi til at vitalisere.
Men en lille flamme kan også dø, hvis der pustes for kraftigt, eller den ikke får det brændstof, den kan fortære. På samme måde med mennesket. Der er nogle mennesker, der er for svage til, at Reiki energien kan få tid nok til at vitalisere kroppen, men alligevel er det en god ide at give Reiki i disse tilfælde. Patienten vil ikke være stresset ved tanken om at skulle herfra, der vil være en indre ro og en klarhed, som bevirker, at den kommende overgang accepteres som noget glædeligt. Der er mange mennesker, der er taget herfra med et smil på læben og fred i sindet.
|