På dette anderledes og unikke kursus vil du opnå en forståelse om vore fødevarer, der kan ændre dit liv.
Tør du se sandheden i øjnene, og er du parat til at gå efter den?
Vi starter med at være meget generelle og slutter med at være målrettet på den enkelte person. Vi bliver en lille smule spirituelle for at forstå en lille smule af den store sammenhæng.
Hvis du bliver forvirret over myndighedernes skiftende anbefalinger af, hvad der er sundt og usundt, vil du opnå klarhed på dette kursus.
Når du kender din krops behov, er det lettere at finde frem til de fødevarer, der skal opfylde dem.
Fordi vi alle er forskellige, har vi ikke de samme behov, og generelle råd vil aldrig være optimalt for dig.
Efter dette kursus kan du stadig lave dine livretter, og samtidig leve sundt.
Kurset henvender sig bl.a. til:
Personer, der ønsker en dybere indsigt i madens hemmeligheder
personer, der laver mad til andre, og gerne vil gøre den sund
personer, der ønsker større forståelse for krop og kost
personer, der ønsker vægtregulering
Formålet med kurset er at:
blive bevidst om, hvordan din krop fungerer
blive bevidst om kroppens behov, og hvordan du opfylder dem
få forståelse for den rolle maden spiller for vores helbred
kunne analysere et produkt med henblik på sundheden
lære at ændre en opskrift, så den passer til dig
Ved at deltage på dette kursus opnår du bl.a.:
en lang række værktøjer til en sund kost og levevis
Hvis du bruger værktøjerne hver dag, kan der forventes en vægtregulering hen imod idealvægten – et bedre helbred – pænere hud og mere glæde
Ingen fanatisme, men med en god portion konsekvens
Beskrivelse
Vi gennemgår lidt anatomi og fysiologi, samt kigger på kroppens behov
Vi gennemgår de faktorer, der har indflydelse på din sundhed
En lang række fødevarer bliver gennemgået, så du får en forståelse for, hvordan de er i stand til at opfylde din krops behov
Vi finder fødevarernes ”vitalenergi”, og du lærer, hvordan du kan højne den.
Vi arbejder i grupper, og du får nogle opgaver, du kan lege med derhjemme
Du vil lære at ændre en opskrift, så det færdige produkt bliver optimalt for dig, og vi slutter med at lave et måltid mad efter de nye principper, som vi vil nyde sammen.
Spis prisnedsatte fødevarer
Drik billig hjemmegæret vin
Du får brug for det du sparer
- til medicin
Piet Hein (1906 - 1996)
Praktiske oplysninger
Varighed: Kurset vil blive afholdt i en weekend om måneden i 4 måneder både lørdag og søndag kl. 9.00 – 16.00