|
"Reiki: Hawayo Takata's Historie" er nu udkommet på dansk!
Af Helen J. Haberly
Bogen fortæller om Reikihealing helt fra begyndelsen. Hvordan Reiki blev fundet, anvendt og formidlet videre. Bogen gengiver levende historien om Reiki, som fortalt af Hawayo Takata, den første vestlige udøver af Reiki. Reiki er universel livsenergi, den energi vi alle er skabt af og som kan bruges til healing.
Hawayo Takata blev født og voksede op på Hawaii. I slutningen af 30'erne rejste hun til Japan for at blive helbredt for sine livstruende sygdomme. Her mødte hun healingsmetoden Reiki og opnåede fuld helbredelse.
Derefter ønskede hun naturligt nok selv at lære Reiki for at kunne holde sig selv rask og på samme måde helbrede andre. Sin nylærte kunnen og viden bragte hun med sig tilbage til Hawaii, hvor hun både gav behandlinger og underviste. Senere rejste hun også til USA og Canada, hvorfra Reiki efterfølgende er blevet udbredt og kendt i hele verden.
Hawayo Takata, der var aktiv med Reiki til hun døde kort før sin 80 års fødselsdag, fortæller i denne bog om sine mange erfaringer og helbredelseshistorier med Reiki gennem 45 år.
Bogen er en sand perle både for de mennesker,der i forvejen kender og elsker Reiki, og for alle andre, der ønsker at vide, hvad Reiki, den meste kendt healingsform, er og kan.
Bogen inspirerer og opmuntrer alle til selv at lære at heale og dernæst bruge den til at påvirke små og store problemer, såvel fysisk som psykisk. Reiki gør hverdagen lettere, giver mere klarhed og forståelse samt gør os mere kreative og iderige.
Med sine mange historier giver den tillid til, at det lader sig gøre. Hawayo Takata gjorde det, vi kan gøre det! Blot ved at heale som hun gjorde.
Helen J. Haberly nedskrev alle Hawayo Takatas fortællinger og udgave bogen på engelsk. Nu er den endelig kommet på dansk, og vil fremover kunne blive en betydningsfuld kilde til inspiration for alle, der gerne vil gøre godt for sig selv og andre.
Bogen er oversat af Reikimestrene Larluna Teresa Munch og Anny Petersen - begge medlemmer af The Reiki Alliance. Bogen kan købes hos boghandleren og koster kr. 148, eller på http://www.velvaeret.dk/produkter/31
Oversætterens bemærkninger
Stor var min overraskelse og glæde, da min Reikimester Anny Petersen sendte mig denne bog om Hawayo Takatas historie et par måneder før jeg selv blev Reikimester.
Tanken om at udgive den blev stærkere for hver side, jeg læste.
Gennem alle Hawayo Takatas egne beretninger får man indtryk af en meget stærk kvinde, som ikke gav op, som havde en kolosal stærk tro på og tillid til, at Reiki kan løse alle problemer – og hun beviste det. Det er fascinerende at læse, hvordan hun tilsyneladende har smidt, hvad hun havde i hænderne, for at komme til et menneske, der havde akut brug for hendes hjælp. Der var jo ikke noget, der hed tidsbestilling dengang, så folk kom til hendes klinik og ”trak et nummer” og kom så til efter tur. Hun kunne være væk i både ugevis og månedsvis, og i nogle tilfælde, hvor klienten krævede behandling uafbrudt, indviede hun familie og venner, således at de kunne tage over og gøre klienten rask.
At omsætte fru Takatas præstationer til vore dages travle hverdag, er ikke let.
På fru Takatas tid, var der samarbejde mellem lægerne og de alternative behandlere. Fru Takata gav ofte healing til syg eller tilskadekommen person før der blev give lægehjælp. I dangens Danmark er det 112 der bliver ringet til og ikke en Reikihealer. Denne bog kan være med til at fortælle, hvad Reikihealingen kan gøre.
Tiden spiller en stor rolle i dag, hvor der er mange tilbud til den enkelte, og alt skal helst gå så hurtigt som muligt. I dag har folk ikke tid til at blive raske. Så det at give healingen tid til at virke på de kroniske tilfælde i både uger og måneder, får ikke megen plads, når man tilsyneladende kan komme hurtigere til kræfter igen med medicin og operation.
Det er dog mit håb, at denne bog kan overføre lidt at tidligere tiders tillid til og tro på Reiki, og give os alle en anden sundhedsbevidsthed. Jeg tror at tiden er inde til det.
En stor tak skal lyde til Anny fordi hun sendte mig bogen, og at hun efterfølgende har læst korrektur, rettet alle mine ”bøffer”, og givet sig tid til at forklare mig det, jeg ikke forstod.
Larluna Teresa Munch
|