|
Denne massage bygger på den hawaiianske tempelmassages principper. Den er blid, behagelig, afslappende og stærkt virkende både psykisk og fysisk.
Hele din krop og ansigt bliver masseret med blide strøg, der bevirker, at du slapper af, og derfor kan det tryk, der påvirker musklerne, nå helt ned i dybden. Alt, hvad du har oplevet gennem livet, sidder i dine muskler, og disse kan derfor ofte være meget ømme. Hvis du så forventer, at det gør ondt at blive masseret, vil du spænde, og du vil derfor blokere for forløsningen af disse spændinger.
Hawaiiansk healingsmassage gør ikke ondt.
Men med denne massage vil du opleve en dejlig afslappet fornemmelse, hvor der er blevet sat gang i blodcirkulationen, måske er der blevet sat gang i nogle tanker og følelser, der giver dig en større forståelse for dit liv. Måske er du også blevet af med nogle af dine småskavanker. Du behøver ikke at være syg for at nyde godt af denne massage.
Alle har brug for at forkæle sig selv engang imellem. - Dette er en god måde at gøre det på.
En behandling varer 1¼ time
En af mine klienter sagde engang: Hvis alle vidste, hvor godt dette er, ville de stå i kø langt ned ad gaden.
|